Ridning er den eneste sportsgren hvor redskabet er levende dyr. Heste er ikke farlige dyr, men de skal omgås med viden om og med respekt for deres natur. Derfor er det vigtigt som rytter at vide en masse om heste.

Ryttermærkerne går især ud på at lære om sikkerhed og derfor er det vigtigt at du lærer om hestens naturlige adfærd, psyke og kropssprog, herunder:

  • Hvordan kommunikerer hesten, er den sur, er den glad og er det sikkert at gå ind til den
  • Hvordan skal du forholde dig i forskellige situationer
  • Hvad er god etik i din omgang med heste
  • Hvad er hestens behov og velfærd
  • Hestesygedomme og hvordan vi ser de forskellige symptomer
  • Pasning af hesten

Vi holder kursus i ”ryttermærker” som et 3 måneders forløb med undervisning en gang om ugen. Dette afsluttes med 2 prøvedage hvor I eksamineres af DRF.